Dilemma

Forside / Dilemmaerne


Dilemmaerne

Dilemma-ruten tager dig med til Afrika, hvor du møder nogle af de dilemmaer, som politikere, embedsmænd og ulandsarbejdere kommer ud for, når ulandsbistanden skal fordeles.

Klik ind på dilemma-ruten og svar på 20 spørgsmål om, hvordan ulandsbistanden efter din mening bruges bedst. Du kan også udfordre en ven og på den måde finde ud af, om I er enige.

Flere tusinde danskere svarede allerede i december 2006 og januar 2007 på spørgsmålene. Indirekte var de også med til at vælge hvilke fem kendte danskere, der skulle rejse til Afrika for at møde dilemmaerne i virkeligheden. 

De kendte, som flest var enige med, kom af sted i foråret 2007. Det var Karen Mukupa, Charlotte Bircow, Christian Stadil, Martin Miehe-Renard og Jon Stephensen. De kom hver en uge til henholdsvis Tanzania, Uganda, Kenya, Zambia og Ghana. Her blev de præsenteret for en række forslag til projekter inden for vand og sanitet, hiv/aids og malaria, fejlernæring og undervisning.  Da de kom hjem, indstillede de i fællesskab fem projekter til støtte fra Danida.