Ben i næsen og skud i støvlen

Mød Janet, der læser påstanden: "En kvinde har brug for en mand, som en fisk har brug for vand."

Mød Lydia, der siger, at hun er enig, selv om nogle af de øvrige kvinder protesterer.

"Jeg kan godt lide mænd. Jeg har følelser og behov for at blive tilfredsstillet!"

Mød Eunice, der straks går i rette med Lydia:

"Sådan har vi det alle sammen, men du har ikke behov for en mand hele tiden. Er han måske din ilt, som du ikke kan trække vejret uden? En fisk dør, den hvis kommer op af vandet. Kan du måske ikke overleve uden en mand?"

Lydia giver sig, og påstanden bliver sat ind i kolonnen med "Ikke enig" på opslagstavlen.

Senere følger en række andre påstande og dilemmaer om sex, mænd, kondomer, kvinders rolle og rettigheder, og mange af dem giver anledning til større uenighed og længere diskussioner end det første om vand og mand.

F.eks. allerede næste påstand: "En kvinde kan være mentalt og følelsesmæssigt stærkere end en mand".  

Flyt målstolperne

Samtlige 20 fremmødte kvinder er fodboldspillere, trænere og dommere - og medlemmer af foreningen "Moving the Goal Posts". Det engelske udtryk har været synonymt med at gøre et for at opnå noget andet, lige siden en engelsk reklamemand foreslog, at det bedste middel til at få flere tilskuere til fodboldkampe var at flytte målstolperne, så der kunne blive scoret flere mål.

Formålet med "Moving the Goal Posts" i Kilifi på den kenyanske kyst er da heller ikke kun at skabe sportsklubber for piger og kvinder. Træningen bliver kombineret med oplysning om sundhed og sex samt diskussioner om muligheder og rettigheder.

Det handler om at gøre pigerne stærkere både fysisk og mentalt, og det er lykkedes i en sådan grad, at fodboldspillerne har nemmere ved at få job end andre.

"Vi har lige mistet fem topspillere, der har fået fuldtidsjob. Det er ærgerligt for fodboldspillet, men det er selvfølgelig godt for pigerne og deres familie," fortæller Margaret Belewa, der er leder af "Moving the Goal Posts".

Måtte slå drengene

Pigerne i Kilifi har også haft succes på banen. Allerførst måtte de banke drengene.

"Da vi begyndte, var der mange drenge, der sagde til os, at vi ikke ville blive gift, og at vi ikke kunne få børn, hvis vi spillede fodbold," fortæller Rose Maua Konde, der i dag er ansvarlig for uddannelsen af trænere blandt pigerne. Samtidig er hun på vej til at blive Kenyas tredje kvindelige FIFA-dommer.

"En af vores første store kampe var derfor at udfordre drengene," tilføjer 23-årige Janet Karembo Konde, der normalt tager sin treårige pige med til træning.

"Det var en utrolig hård kamp, men vi blev jo nødt til at banke dem, og det gjorde vi også. Bagefter tav de, og i dag er der mange drenge, der støtter os og gerne vil spille mod os for sjov," fortæller Janet, hvis ambition er at blive professionel i USA.

Paradoksalt nok gik det så godt for flere af fodboldholdene, at nogle af spillerne blev lidt for kålhøgne og uovervindelige, så projektet måtte sørge for, at pigerne kom med i turneringer i Mombasa og Nairobi for at få lidt modstand.

Spillere mere attraktive

Et af formålene med at gøre pigerne stærkere er at begrænse antallet af teenagegraviditeter. Om det lykkes, er det for tidligt at sige. En rundspørge til en række skoler resulterede i, at de fleste lærere svarede, at fodbolden havde styrket pigerne positivt. Men ca. en fjerdedel svarede, at risikoen for, at pigerne blev gravide, nu var endnu større, fordi de er blevet så populære. Det gælder blandt andet holdet fra Ganze, det absolut fattigste område i Kenya. Holdet af fodboldpiger drog til Mombasa og blev nummer to i en stor turnering. Da de kom hjem, blev de modtaget som heltinder.

Janet og Grace bekræfter, at i dag er fodboldpigerne mere omsværmede end de andre piger i området.

Faldt for kvinderne

Kvinderne har optrådt med sang, rap og drama for Martin Miehe-Renard, der også har lyttet til deres diskussioner. Da han har stillet dem nogle spørgsmål, begynder de at stille ham spørgsmål.

"Du arbejder med drama og instruktion, hvordan bliver vi endnu bedre til at få vores budskaber igennem," spørger Eunice.

Om eftermiddagen spiller pigerne fodbold, og den danske forfatter, instruktør og FC København-fan bliver inviteret til at spille med. Han tripper barfodet rundt i det varme sand, og allerede anden gang han rører bolden, sender en 13-pige ham til tælling.

"Hun tog benene på mig," påstår han bagefter. Alle andre, inklusive dommeren, så en ren og flot tackling, men Martin får en god undskyldning til at forlade den varme bane.

Behov eller forbilleder

I den mere seriøse afdeling siger Martin Miehe-Renard, at han er dybt imponeret over projektet.

"Det var enormt livsbekræftende at tilbringe en dag sammen med fodboldpigerne. De bestyrker min teori om, at alle mennesker har talent og potentiale, og at man kan opnå store resultater, hvis talentet bliver dyrket på den rigtige måde. Det er også det, jeg arbejder med til daglig."

Projektmæssigt er han kommet mere i tvivl.

"Dilemmaet virker, for skal man tage chancen og sætte gang i noget nyt eller støtte noget, der allerede virker? I vandprojektet var der basale behov og næsten ingen strukturer. Her er et godt projekt, der allerede kører, og hvor man er sikker på, at kvinderne ville nå endnu flere resultater og fungere som forbilleder, hvis de fik mere støtte. Men jeg tror, jeg vil prøve at hjælpe "Moving the Goal Posts"  på andre måder, f.eks. ved at finde et firma eller en klub i Danmark der kan støtte dem."