Dilemma

Forside / Artikler


Forældreløse vil gerne i skole

05-03-2007

Charlotte Bircow har nu besøgt tre projektforslag i Uganda. Hun har fået et lille indblik i, hvor kompliceret ulandsbistand er, men hun er ikke i tvivl om, hvilket projekt der var det bedste.

Af Lasse Nørgaard, Jyllands-Postens korrespondent.

Kampala, Uganda

Størst indtryk gjorde en 9-årig dreng i laset T-shirt. Han fortalte Charlotte Bircow, at hans højeste ønske var at komme i skole, men at han måtte fiske hele dagen for at brødføde sine to yngre søskende.

Begge forældre er døde af aids.                                          

Børnene får ikke engang selv de fisk, drengen fanger; de bliver alle sammen solgt, så han og hans søskende kan købe noget billigere mad. Mad med færre proteiner.

Charlotte Bircow mødte mange forældreløse børn og enker efter aids, da hun besøgte Busia i det østlige Uganda, og det påvirkede hende meget.

"Der er stadig behov for mere information om sygdommen.. Især om de konsekvenser, det har for resten af familien, for børnene, hvis forældrene får aids. Der er meget oplysning i Uganda, men jeg mødte flere, der sagde, at folk ikke troede på, at hiv kunne overføres seksuelt."  

Kurven knækket

Uganda er ellers det land i Afrika, der har modtaget størst international anerkendelse for sin hiv-/aids-indsats. En større informationskampagne gik i gang midt i firserne, og det lykkedes faktisk at knække kurven og mindske antallet af nye smittede.

De senere år er det gået den anden vej igen, delvist på grund af "informationsmæthed", og delvis fordi Ugandas succes tiltrak en masse donorer, så aids i dag nærmest er blevet en industri. Mange af donorerne har deres egen moralske, religiøse eller politiske dagsorden, og det er langtfra altid, at informationen og indsatsen tager udgangspunkt i den ugandiske virkelighed.  

Fokus manglede

Egentlig var det et landsbrugsprojekt, Charlotte Bircow besøgte. Bøndernes egen organisation i Busia har allerede med succes gennemført et projekt med forbedrede dyrkningsmetoder, der har ført til flere og bedre fødevarer, mere varieret kost og større indtægter for folk i den nordlige del af distriktet. Nu vil de gerne udvide til den sydlige del og samtidig sørge for, at de forældreløse børn og enkerne får hjælp fra projektet.

"Jeg synes, der manglede noget fokus og koordination i deres projektforslag, blandt andet nogle planer for, hvordan de forældreløse børn skulle komme i skole. For mig er et af de vigtigste elementer i udviklingshjælp at støtte uddannelse. Det tror jeg virkelig er den rigtige vej frem. Samtidig synes jeg grundlæggende, at alle børn har ret til uddannelse og et ordentligt liv," siger Charlotte Bircow efter at have besøgt alle de tre mulige projektområder i Uganda.

Mere fejlernæring i Danmark

Ugen i Uganda har givet den danske fitness- og ernæringsekspert et lidt større indblik i udviklingsbistand.

"Mest af alt er jeg vel blevet overrasket over, hvor kompliceret det er. Projekter hænger sammen og skal koordineres godt. Når man sætter ind på et område, har det betydning for en lang række andre områder. Men de kan også sprede sig for meget, så det er en vanskelig balance," siger Charlotte Bircow.

"Samtidig synes jeg faktisk, at vi i Danmark på mange måder er mere fejlernærede, end hvad jeg har set her. Jeg er klar over, at Uganda er et af de mest frugtbare lande i Afrika og at der andre steder er folk, der får for ensidig kost eller for lidt at spise, men dem, jeg har mødt, får en mere varieret og mere proteinrigtig kost end mange danskere. Jeg håber ikke, at udviklingen vil betyde, at afrikanerne vil tage vestlige madvaner til sig, især ikke når de ikke har de samme sundhedsfaciliteter til at behandle de sygdomme, vi slås med på grund af forkert kost."

Besøget hos fiskerne på Kalangala-øerne i Victoriasøen satte gang i nogle andre tanker.

"Næsten alle fiskene bliver eksporteret i stedet for at blive spist lokalt. Det betyder, at fiskerne er blevet meget afhængige af alt fra mellemmænd til verdensmarkedspriser, og det er risikabelt.

Imponerende kvinder

Charlotte Bircow skal nu indstille et af de tre projektforslag til støtte. Der er ikke megen tvivl i hendes sind.

"Ud over uddannelse lægger jeg meget vægt på, at folk viser engagement og selv tager initiativ. Det kan godt være, at projektet hos kvinderne i Katosi når lidt færre modtagere end de andre to, men det er ikke det vigtigste for mig. Samtidig kan andre jo kopiere deres koncept, hvis de vil. Kvinderne i Katosi imponerede mig, både med deres engagement og de resultater, de allerede har opnået."

Læs mere om projektet i Busia her.