Med knofedt og kreativitet
02-03-2007
Kvinderne i Katosi har fuld fart på. Da fiskeindustrien i området blev lammet for nogle år siden, satte de sig sammen og spurgte: Hvad gør vi nu? I går viste de nogle af resultaterne til Charlotte Bircow og fortalte hende om deres planer for flere projekter.
Af Lasse Nørgaard, Jyllands-Postens korrespondentKatosi, Uganda
Hun har sådan et lille mønsterlandsted, der er værd at vise frem: Gårdspladsen er fejet, opvasken står på et stativ hævet over jorden, og malkekoen er buret inde for at beskytte den mod tse-tse fluer. En lille balje med rygende gløder holder andre insekter væk, og koens afføring bliver sorteret, så den flydende del kan blive brugt som gødning til de økologiske planter i den nydelige køkkenhave.
Regnvandet bliver gennem nedløbsrør dirigeret ned i en stor vandtank af cement, der er armeret med jern indvendigt, og toilettet er et såkaldt VIP-toilet. Det betyder ikke, at det kun er for vigtige gæster, men at det er ventileret og på andre måder forbedret.
Betty Namata er også en usædvanlig kvinde på andre måder. Hun flyttede fra sin mand, fordi han gik i seng med lidt for mange kvinder, og hun tog alle otte børn med, da hun rejste tilbage til landsbyen, hvor hun er født. Kvinder, der forlader deres mænd, er ikke noget hyppigt syn i Afrika, selv om tendensen er stigende.
Men Betty og mange af de andre kvinder i Katosi ved Victoriasøen i Uganda er ikke helt almindelige. Ganske vist knokler de dagen lang som de fleste andre kvinder på det afrikanske kontinent, men samtidig har de organiseret sig i grupper, der hjælper og støtter hinanden.
Hvordan de gør det, og hvilke imponerende resultater de har opnået på kort tid, fik Charlotte Bircow en engageret og hektisk indføring i, da hun besøgte Katosi-kvinderne, der har søgt om støtte til at gennemføre endnu flere forbedringer.
Intet rent vand ved søen
Projektet handler først og fremmest om rent vand, for det er paradoksalt nok et stort problem, selv om Katosi ligger ned til Afrikas største sø, Victoriasøen. Engang var vandet rent, men med et stærkt øget antal beboere, dårlig sanitet, ingen affaldsbehandling og mere industri er søen tæt på land blevet så forurenet, at vandet ikke længere kan bruges i husholdningen.
Samtidig er fiskeriet rykket længere ud i søen, hvor der bliver fanget store fisk til eksport. Der er ingen mindre fisk tæt på land længere, og kvinderne kan ikke tjene penge på at rense og ryge småfiskene.
Da livsbetingelserne ændrede sig, satte kvinderne sig sammen og spurgte sig selv: Hvad kan vi gøre med de ressourcer, vi har?
Første idé var at skaffe husdyr. Der blev købt et par køer, der bliver passet af nogle få kvinder, men de tilhører hele gruppen. Når koen fik en kalv, blev den givet til et andet medlem af gruppen. Og så videre. I dag er der 86 køer, og systemet er stadig det samme.
Kort efter kom ideen om bedre sanitet, og kvinderne studerede, hvordan de kunne etablere bedre toiletter. Så kom vandforsyningen ind i billedet, opsamling af regnvand, etablering af økologisk landbrug, frugttræer osv.
I dag kan kvinderne låne penge til det meste af ovenstående, og når de så har betalt et lån tilbage, kan de få et nyt. Ligesom andre kvinder, der bliver involveret i projektet, kan få et lån.
Mænd ikke udelukket
De 12 kvindegrupper i Katosi har ca. 280 medlemmer, der betaler en dollar om året i kontingent. Mænd er ikke udelukket, der er 13 mandlige medlemmer, der gerne vil være med til at gøre en forskel.
"Mændene blander sig ikke så meget, for de nyder jo også godt af projektet," forklarer Caroline, en af kvindegruppernes koordinatorer.
En del mænd i området arbejder hårdt som fiskere eller med andet arbejde, men som så mange andre steder ser man også her dusinvis af mænd, der sidder og drikker øl eller spiller brætspil.
"Min umiddelbare reaktion er jo, at mændene burde lette rumpen og deltage i arbejdet," siger Charlotte Bircow efter at have tilbragt flere timer sammen med de aktive kvinder i området.
"Jeg ved godt, at det er svært at blande sig i traditioner, og at det ville være umandigt at hente vand eller gå i marken, men deres dovenskab går også ud over børnene, der tit må blive hjemme fra skole for at hjælpe kvinderne med arbejdet. Eller de kommer slet ikke i skole, fordi familien ikke har penge nok. Så ja, jeg synes faktisk, mændene bør lette rumpen, og hvis de ikke kan gå i marken eller hente vand, så er der sikkert andet, de kunne gøre."
Caroline fortæller, at en enkelt mand har brugt konens øgede indtægt til at etablere en lille virksomhed, der nu også giver overskud. Men han er en ener.
Charlotte Bircow står foran en lille hytte, der er indrettet til bar. Her sidder en gruppe mænd og drikker øl fra en stor gryde gennem lange sugerør, der går på omgang. De skal betale lidt for at sidde i læ her frem for at sidde under de store træer eller på gårdspladsen ude mellem husene.
Det er naturligvis en kvinde, der har fået ideen til baren.