Soldaterne er afhængige af kvinderne

Hvordan skal man adskille, hvad der er gode og reelle planer, og hvad der er fraser og floskler udtalt af veluddannede organisationsfolk, der kan alle de populære donor-ord som "kapacitets-opbygning", "bæredygtighed" og "inddragelse af bistandsmodtagerne i beslutningsprocessen"?

Det var et af de dilemmaer, Karen Mupuka kom ud for, da hun besøgte byen Ngeregere for at bese det tredje og sidste projektforslag i Tanzania.

"Jeg kan selvfølgelig ikke gennemskue, hvad der er hvad, det er jeg slet ikke erfaren nok til. Men jeg fornemmede faktisk stor oprigtighed og engagement, og der er i hvert fald ingen tvivl om, at behovet for hjælp er enormt," siger den danske sangerinde efter besøget.  

"Barfodet" til kvinderne  

Ngeregere ligger et pænt stykke fra hovedvejen mellem Dar Es Salaam og Morogoro. En gammel arabisk handelsby, der kun kan nås af en hullet grusvej, og som virker ret trøstesløs på en overskyet dag.

Det er et af de områder i landet, der er hårdest ramt af malaria, og udbredelsen af hiv/aids er næsten den dobbelte af landsgennemsnittet. De tre nærliggende militærlejre er måske en del af forklaringen på det - soldaterne er, som én udtrykker det, afhængige af kvinderne i byen.

Kondomer er skam tilgængelige, men så er der alle fordommene om, at noget, som er gratis, er dårlig kvalitet. Og både de ugifte og de gifte soldater har visse forbehold over for at bede om kondomer. De vil hellere købe, men glemmer det nogle gange. Så går de "barfodet" til kvinderne, som det kaldes lokalt.  

Mikroskoper og store biler  

Organisationen World Vision har arbejdet i distriktet med et regionalt hjælpeprogram i ti år. De vil gerne udvide aktiviteterne, så de kan levere imprægnerede myggenet til reducerede priser til de fattigste familier. Samtidig vil de gerne oplyse mere om hiv/aids.

De vil også gerne indkøbe en firhjulstrækker og to motorcykler for at nå længere ud i distriktet med oplysning og hjælp. Og 25 mikroskoper, så klinikkerne kan blive bedre til at diagnosticere både malaria, tuberkulose og andre sygdomme.  

For højt celletal  

Karen Mukupa kører et stykke uden for byen og møder Fatima Ally. Hun får en længere snak med den hiv-smittede kvinde, der bor i en lille lerhytte med sin halvvoksne datter, den eneste af fire børn, der har overlevet. Det regner gennem taget i det simple hus, og der er ingen myggenet.

Fatima er hiv-smittet og fortæller, at hendes mand døde i 2004. Hun er nu afhængig af datteren, der passer hus og mark, men hun har fået det en lille smule bedre, siden hun begyndte på en behandling med multivitaminer. Hun har taget lidt på.

Fatimas celletal er ikke lavt nok til, at hun kan få gratis ARV-medicin. Men når hun engang bliver mere svag, må hun tage til Morogoro 70 kilometer væk for at få målt sit celletal og eventuelt få medicin. Det vil koste hende 6000 schilling at rejse dertil - ca. 30 kroner.  

På vej hjem er Karen Mukupa meget i tvivl om, hvilke af de tre projekter hun vil anbefale.

"Jeg har set tre gode og støtteværdige projekter, og jeg har set, hvor stor en forskel man kan gøre med relativt små beløb. Jeg har også mødt mange tanzanier e, der allerede gør en stor indsats, men som er villige til at gøre endnu mere, hvis de får lidt flere muligheder," siger hun.

Karen Mukupa rejser nu tilbage til Danmark. Hun vil fordøje sine indtryk og tænke længe over hvert projekt. Et par eksperter har allerede vurderet forslagene, men de har ikke set dem, så måske vil Karen Mukupa opsøge dem og fortælle om sine oplevelser og få lidt vejledning, før hun bestemmer, hvilket projekt hun vil indstille.

"Men jeg synes, det er ærgerligt, at regeringen har skåret på ulandshjælpen, når der stadig er så store behov. Min fornemmelse er, at flertallet af befolkningen er imod nedskæringerne," siger Karen Mukupa.