Karen Mukupa erstatter Timm Vladimir
22-02-2007
Sanger, børnebogsforfatter og tv-vært Karen Mukupa alias Miss Mukupa tager til Tanzania i stedet for skuespiller Timm Vladimir.Sanger, børnebogsforfatter og tv-vært Karen Mukupa alias Miss Mukupa tager til Tanzania i stedet for skuespiller Timm Vladimir.
Timm Vladimir har for få dage siden meddelt, at han af personlige årsager ikke ønsker at deltage i "Dilemmaer i ulandsbistanden".
"Vi er kede af, at Timm Vladimir ikke tager af sted, men det er hans valg. Vi er samtidig utrolig glade for, at Karen Mukupa er trådt til med så kort varsel. Med sine mange års erfaring fra Afrika kan Karen yde et spændende bidrag til "Dilemmaer i ulandsbistanden"," siger Pia Lykke, kommunikationschef i Grontmij | Carl Bro, der udfører "Dilemmaer i ulandsbistanden" for Udenrigsministeriet.
Karen Mukupa er født i Zambia og har boet mange år i Tanzania. Hun vil være i Tanzania fra søndag d. 25 februar til fredag d. 2. marts.
Karen Mukupas deltagelse betyder samtidig, at "Dilemmaer i ulandsbistanden" får en mere ligelig kønsfordeling. Charlotte Bircow, der skal til Uganda, har hidtil været den eneste kvinde blandt de fem kendte danskere.
Karen Mukupa har hele tiden været blandt de ni kandidater, der kunne rejse til et af fem afrikanske lande.
Læs mere om hende her.