Forside
/ Artikler
"Jeg ser det som et stort privilegium at få indsigt i og indflydelse på, hvordan ulandshjælpen rent faktisk distribueres. Forhåbentlig kan jeg være med til at formidle den indsigt, når jeg kommer hjem." Charlotte Bircow, fitness- og ernæringsekspert:
"De fleste ulandsprojekter er uden tvivl værd at støtte. Det er rædselsfuldt, at børn dør, lider, ser deres forældre dø og oplever alverdens traumer, vi andre kan slukke for, når de vises i nyhederne." Morten Lindberg, sanger og entertainer:
"Hvis der er nogen, der er kede af det, er det altid værd at stoppe op og hjælpe dem. Uanset om de er sultne, syge, deprimerede eller bare har svært ved livet, og uanset om det er i Frankrig, Etiopien, på Amager eller i Caracas." Christian Stadil, ejer af tøjfirmaet hummel:
"Alle typer bistandsprojekter skal fungere og skabe håndgribelige resultater. Det er vigtigt, at der ikke er store usikkerhedsmomenter, at pengene havner de rigtige steder, og at der er gennemsigtighed i brugen af bistandsmidler." Martin Miehe-Renard, teaterdirektør og virksomhedsejer:
"Jeg ved, at der må prioriteres, når bistandsmidlerne ikke slår til. Men jeg accepterer udelukkende prioritering, hvad angår rækkefølgen af indsatserne, og ville principielt aldrig acceptere en prioritering, som for altid fravalgte værdige emner." "Dilemmaer i ulandsbistanden" siger mange tak for det vigtige arbejde, som galleriejer Jens Veggerby, arkitekt Bjarke Ingels, teaterdirektør Jon Stephensen og sangerinde Karen Mukupa har lagt for dagen. Kandidaterne Silja Schandorff, Flemming Østergaard og Anna Thygesen har i løbet af december forladt projektet af tidsmæssige og personlige årsager.
De fem udsendte
05-01-2007Tusinder af danskere har nu igennem deres svar på 20 dilemmaer fundet frem til de fem kendte danskere, der skal besøge ulandsprojekter i Afrika. Flere end 3.500 danskere har siden 10. december begivet sig ud på dilemmaruten på dilemma.dk. Ved at svare på 20 dilemmaer har de blandt ni kandidater fundet frem til fem kendte danskere, der skal til Afrika i februar og marts. Flest var enige med skuespilleren Timm Vladimir. Han har i gennemgangen af dilemmaerne lagt vægt på forebyggelse og langsigtet indsats frem for nødhjælp. De fire andre, som danskerne sender til Afrika, er Charlotte Bircow, Morten Lindberg, Christian Stadil og Martin Miehe-Renard. De fem skal hver især rejse en uge til Ghana, Kenya, Uganda, Tanzania eller Zambia, hvor de skal besøge projektmuligheder inden for hiv/aids og malaria, vand og sanitet, fejlernæring samt uddannelse. Blandt projektmulighederne, der allerede er fundet støtteværdige og bæredygtige af lokale og internationale bistandseksperter, skal de anbefale et projekt hver til finansiering af Danida. De fem udsendte har klare holdninger til deres opgave. Timm Vladimir, skuespiller:"Jeg ser det som et stort privilegium at få indsigt i og indflydelse på, hvordan ulandshjælpen rent faktisk distribueres. Forhåbentlig kan jeg være med til at formidle den indsigt, når jeg kommer hjem." Charlotte Bircow, fitness- og ernæringsekspert: